Grounding

Foto: Ulla Munch-Petersen

Grounding betyder jordforbindelse og indgår som en teknik i Afrikansk Dans

Grounding hjælper dig med at flytte tyngdepunktet fra hovedet, samle den flagrende energi og integrere den tilbage i kroppen. Du kommer til at føle dig tættere på jorden,  og  opnår derved en fornemmelse af øget tryghed og grundlæggende tilfredshed med livet.

Kender du det at:

– tankerne flyver og det er svært at overskue selv mindre ting eller fokusere på det vigtige?

– følelser trækker dig rundt i manegen, og det er svært at slippe ud?

– der er en uro i kroppen i form af fornemmelser, som gør dig rastløs?

– du kan ikke mærke dine fødder eller krop og er nem at vælte omkuld?

– du har svært ved at finde ud af, hvad du står for eller tør ikke at sige din mening?

Her i Vesten er vi en del af en kultur, hvor vi bliver belønnet for at være oppe i hovedet men mindre anerkendt for at være i kontakt med kroppen. Når vi er oppe i hovedet, kommer vi nemt til at ignorere eller slet ikke at mærke advarselssignaler fra kroppen. Vi holder vejret eller trækker det kun overfladisk og kan komme til at lukke af for kontakten til følelserne. Hjernen får ikke nok blodgennemstrømning og ilt, og musklerne i kroppen spænder op. Resultatet er overbelastning af det hele menneske, hvilket nemt kan føre til stress og nedslidning,

Grounding hos Akinyi Afrikansk Dans

Med enkelte fysiske øvelser træner vi kroppen i at få kontakt til fødder og underlag (jorden) og derved give slip på fysisk, mentalt og emotionelt pres. Vi arbejder bevidst med vejrtrækning, mens vi laver både rytmiske og flydende bevægelser. Vi giver efter i knæ og slipper kontrollen for at genvinde styrken indefra.

Med Grounding kan du opnå:

  • Ro på dine tanker, så de bliver klarere, du får bedre overblik og kan fokusere på det vigtige.
  • At samle din energi i dit krops center, så følelser og krop falder til ro.
  • Dybere åndedræt som giver dig mere ilt, hvilket igen giver mere energi og fremmer stofskiftet.
  • At forebygge overbelastning af fysisk, mental og følelsesmæssig karakter, fordi du vækker dine sanser.

Grounding hjælper dig med at mærke din krop, være vibrerende levende og i overensstemmelse med dine egne værdier. Derved opstår større sammenhæng mellem det, du ønsker og det, du faktisk gør.

Læs mere om Afrikansk Dans her.

Luk menu