Performance Coaching

Akinyi Nyawade – Danser, Performance Coach samt Kursus- og foredragsholder.

Performance Coaching  for private, scenekunstnere og virksomheder

Performance Coaching kan foregå både individuelt og i grupper

Performance Coaching er personlig udvikling med udgangspunkt i kroppens ressourcer og sanser. Et sjovt og effektfuldt  forløb, hvor du rent faktisk bevæger dig mod dit mål. Performance Coaching bygger på overbevisningen om, at selvudvikling godt må være sjovt og let. Støder vi på udfordringer, prøver vi som regel at tænke os til løsninger. Jo større udfordringen er, des mere lukker vi af for kontakt til hals, krop og fødder for kun at bruge hovedet. På denne måde kan det blive svært at prioritere og bevare overblik. I Performance Coaching inddrages kroppen, hvilket fremmer kontakt til dine værdier og en kreativ tankegang, som kan resultere i mere vedvarende ændringer.

Med anvendelse af værktøjer fra dans, skuespil og samtale-coaching hjælper Performance Coaching dig med at komme ud over scenekanten. Performance Coaching kombinerer samtale med bevægelse og giver dig dermed adgang til at komme ned i kroppen, hvilket tilfører lethed og energi til din process. Performance-begrebet kender vi fra scenekunstnere, men i dag er der hos virksomheder også et øget fokus på medarbejdernes performance, hvilket giver Performance Coaching en bredere relevans.

Drejer det sig om job eller privatliv, så tager vi udgangspunkt i, hvor du/I er og lægger sammen en plan tilpasset dit/jeres forløb.

Performance Coaching for virksomheder: I vil eksempelvis gerne optimere indsatsen eller forbedre stemningen i teamet. Gennem Performance Coaching arbejder vi med teamet og den enkeltes roller, budskaber og udtryk.

Performance Coaching for scenekunstnere: Du/I ønsker at genfinde glæden ved at skabe samt motivationen til at komme videre i den kreative proces, eller du/I ønsker nyt perspektiv på en opgave. Performance Coaching kan hjælpe med nyt input til at komme ud over scenekanten og kommunikere budskabet eller glæden på scenen.

Performance Coaching for private: emnet kan fx. være balance mellem job og privatliv, parforhold, børn, selvværd, livsmod mm. Vi tager udgangspunkt i, hvor du er og arbejder mod dit personlige mål.

“Akinyi Nyawade var coach for os, da vi skulle sætte vores forestilling op. Det var til stor glæde og inspiration at arbejde med Akinyi, som er utroligt begavet både rytmisk og fysisk. Akinyis arbejde gjorde, at vi fik indfriet vores ønsker, og gav os samtidigt værktøj til at arbejde videre på nye måder”.

Glenn og Linn Ziqver Xavier, A Humdrum Life – Mime Theater

Luk menu